Dansk
Dansk
Vores slogan er: "et valg af muligheder", fordi du med JKE Design også tilvælger en mulighed for at træffe dine helt egne valg. Vores store sortiment indenfor lågemodeller, skabstyper, farver og små finesser betyder, at du kan få et køkken eller bad med mere personligt særpræg.

40 års dansk køkkenhistorie fejres

I hele februar og marts måned fejres JKE Design’s 40 års jubilæum i alle butikker rundt om i landet.

Vind et køkken til en værdi af 100.000 kr
Jubilæet skydes i gang ved udsendelse af en jubilæumsavis, som ud over en perlerække af gode jubilæumstilbud, også fortæller om muligheden for at vinde et spritnyt køkken til en værdi af 100.000 kr.  Det eneste man som kunde skal gøre for at deltage i konkurrencen, er, inden udgangen af marts måned, at få udarbejdet et tilbud på et nyt køkken. Vinderen udtrækkes på selve jubilæumsdagen den 1. april 2010.

Køkkenmoden gennem 40 år
Samme jubilæumsavis giver også en lille retrospektiv billedkavalkade af JKE Designs køkkener gennem tiderne. Mange husker måske køkkenmoden tilbage i 70’erne, hvor brune, grønne og orange farver kæmpede om kap med køkkenets stormønstrede gulvtæppe.  Eller 80’erne hvor harmoniske lyse køkkenlåger stod i stærk kontrast til greb i skarpe ”pangfarver”. Og ikke at forglemme 90’erne, hvor asymmetriske former og farveeksperimenter var allerhøjeste mode. Som modreaktion på dette farvebombardement blev alle detaljer så gemt helt væk, da vi gik ind i det nye årtusinde: Hvide vægge og stringente linjer prægede nu boligen – gør det faktisk stadig. I dag blødes der lidt op for den stramme minimalisme efter en næsten farveløs periode. Der bliver igen givet plads til farver i boligen som f.eks. i tapeter eller interiører.

JKE Designs historie
Fabrikken JKE Design er beliggende i den lille nordjyske by Jerlev og blev oprindelig etableret af tømrermester Erik Lund i 1970 i en tidligere landbrugsejendom. I dag 40 år efter og en del om- og tilbygninger senere, er adressen stadig den samme. Firmaet startede som almindelig tømrer- og snedkervirksomhed primært beskæftiget med husbyggeri, hvortil der også blev produceret vinduer, døre og elementkøkkener. Efterspørgslen på elementkøkkener blev dog hurtigt så stor, at firmaets produktion blev koncentreret udelukkende om køkkenfabrikation — og deraf opstod navnet Jerslev Køkken Elementfabrik. Efter en del navneskift i årenes løb ændrede man i 1993 navn til det i dag mere mundrette JKE Design A/S.

I dag er JKE Design A/S en del af den svenske køkkenkoncern Ballingslöv Holding AB, som er en del af Stena-koncernen.

For flere informationer:
Kontakt evt kædechef Claus Nielsen, mobil 21 20 95 23
Vores slogan er: "et valg af muligheder", fordi du med JKE Design også tilvælger en mulighed for at træffe dine helt egne valg. Vores store sortiment indenfor lågemodeller, skabstyper, farver og små finesser betyder, at du kan få et køkken eller bad med mere personligt særpræg.
Køkken Bad Garderobe

Servicemeddelelse: Du bruger en version af browseren Internet Explorer som er fra 2001

For at få den bedst mulige oplevelse med at bruge websider, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer. Alternativt kan du installere en alternativ browser, fx Mozilla Firefox. Hvis du bruger en arbejds-pc, bør du kontakte den it-ansvarlige.

Med venlig hilsen
JKE-Design